Om GG Blokhus | Laugsstyrelsen | Laugsbrødre | Kontakt





Velkommen > Laugsbrødre > Aspiranter   >  Jeppe Vamberg

 Jeppe Vamberg

 


 

Indstillet af Jan Henningsen
Jeg hedder Jeppe Vamberg og er 50 år, jeg er gift med Joan, hvor vi sammen har Magnus og Gustav på hhv. 19 og 17 år. Vi bor i Pandrup, i et hus vi selv fik tegnet og bygget tilbage i år 2000. Vi synes det er skønt i Pandrup, hvor vi er så tæt på Blokhus. Vi er næsten altid hjemme om sommeren, hvor vi nyder Blokhus, stranden og naturen i og omkring Blokhus. Vi sætter stor pris på de aktiviteter der bliver sat i gang, for at gøre Blokhus til et endnu skønnere sted at være. Vi bidrager selv med, til at gøre Blokhus endnu mere attraktiv for vores turister, da vi siden 2013, har jeg bygget tre lækre sommerhuse i Blokhus, hvoraf vi har et tilbage. Alle tre sommerhuse er udlejningshuse med plads til 10 personer.

Jeg er uddannet bygningsingeniør og arbejder ved kuben Management i Aalborg som projektchef og bygherrerådgiver - Jeg kan lide hvad jeg laver og sætter stor pris på at yde den ekstra service som gør, at vores kunder kommer igen.

I min fritid, har jeg været meget aktiv, jeg har bl.a. løbet på mere eller mindre alle veje i Pandrup og Blokhus under mine utallige træningsture. Jeg løber ikke mere, men nu traver jeg til gengæld rundt i Pandrup og Blokhus sammen med Joan, hvor vi nyder den udvikling som Blokhus/Hune er kommet rigtig langt med og som vil fortsætte mange år endnu.

Via mit arbejde i Kuben Management, hvor vi involveret i de almene boliger som er blevet bygget og som vil blive bygget i Pandrup, Hune og Blokhus i nær fremtid, er jeg også talsmand for, at Blokhus også skal gøres mere helårs orienteret.

Jeg nyder livets glæder som god mad og vin, især rødvin fra Italien - Der skal også kun en lille anledning til, at der bliver proppet en flaske op. Derudover sætter jeg pris på kvalitet, det kan lige så godt være biler og ure som mad og vin eller byggeri og arkitektur.

Jeg bruger gerne søndag eftermiddag på at se formel 1, hvor jeg meget gerne skal til et formel 1 løb om året og opleve den ægte stemning. Dette har givet mig mange gode rejser og oplevelser, samtidig med, at jeg ser steder, jeg ellers ikke ville opleve.

Ved at komme med i Blokhus Spiselaug, håber jeg på at udvide mit netværk og kammeratskab i lokalområdet, hvor vi sammen kan få nogle gode oplevelser.









GG Blokhus | Powered by Infokey A/S | Design by Erling Post Madsen